Fragt op til 20 kg KUN kr. 49,00

14 dages fortrydelsesret

Besøg vores butik i Aalborg

Sikker betaling

Campingens historie

Der var engang... faktisk helt tilbage i 1920’erne, hvor der ikke fandtes det samme campingliv, som vi kender det i dag. Nej, i den tid handlede det om at tage teltet med ud i naturen, og forholdene var langt mere primitive end nu om dage. Man drog afsted på cykler, med telte og oppakning spændt fast - lidt ligesom vi i dag kender det fra "cykelferier". Dog var det hele noget mere primitivt, idet madrasserne ikke var meget andet end et lagen fyldt ud med hø.

Lejrpladserne var heller ikke til at sammenligne med de campingpladser vi har i dag. Man tog enten ud til græsmarker eller små lysninger i skoven og slog lejr. Disse lejrpladser blev som regel drevet af en landmand eller campisterne selv.

Et eksempel på en af disse oprindelige lejrpladser er Hundige Strand Familiecamping syd for København, som er en af de ældst eksisterende campingpladser i Danmark. Pladsen har rødder helt tilbage til december 1926, hvor Lejrklubben Danmark blev etableret. Denne forening blev forløberen til DCU – Dansk Camping Union, og formålet dengang var at finde et egnet sted til lejrliv, samt at samle de få lejrklubber der allerede fandtes. Københavnerne valfartede til lejrpladsen i stort antal – på cykel naturligvis – og da campingindustrien endnu ikke var etableret, var langt det meste campingudstyr hjemmelavet. 
Se udvalget af Hot Wok til dit udekøkken