Imprægnering

Er dit telt blevet utæt? Så er der ingen grund til at fortvivle!

I de fleste tilfælde kan problemet løses ved hjælp af en god imprægnering. Her anbefaler vi Fabsil med UV beskyttelse. Det er vigtigt, at teltet er rengjort og helt tørt, før imprægneringen påføres. Rensning/rengøring af teltdug anbefales med ALPHA 123 eller Camp System telt- og presenningsrens.

Info! Læs mere om imprægnering og brugen af det nederst på denne side.
 


{{amount}}
Imprægnering kan med fordel foretages på den indvendige side af teltdugen, fordi stoffet på indersiden ikke indeholder så meget snavs, som imprægneringen ellers kan have vanskeligt ved at trænge igennem. Er der utætheder i stoffet, skal imprægneringsvæsken nok trænge igennem og virke udenpå også.

HUSK! Rengøring af teltdugen er uhyre vigtigt inden imprægnering, også indvendigt!

Fabsil imprægnering er ikke kun beregnet til imprægnering af telte, men kan bruges til imprægnering af alle former for tekstiler og skindprodukter, der som en normal del af behandlingen imprægneres inden brug og med jævne mellemrum. Således behøver du altså ikke have flere forskellige slags imprægneringsvæsker i husholdningen. Fabsil imprægnering findes i to udgaver, og den Fabsil du køber i dunke på henholdsvis 1,0 liter, 2½ liter og 5,0 liter er alle med UV beskyttelse. Det betyder at dine imprægnerede tekstiler som et ekstra plus er beskyttet mod solens ultraviolette strålers påvirkning. Aerosoldåserne med 400 ml og 600 ml imprægnering er ikke tilsat UV beskyttelse.